Det står jo i planen, så hvorfor sker det ikke?

Af Benjamin Frank With

Februar 2021

 

Det står jo i planen, så hvorfor sker det ikke?

Det gør det ikke, fordi planen blot er en struktureret intention, der i sin essens er afkoblet fra virkeligheden.

Medarbejdere er hverken dumme, trodsige eller ligeglade. Medarbejdere har typisk bare travlt. Travlt med det, som de mener, er det vigtigste og det, som pt. haster mest.

Er der manglende sammenhæng mellem daglig prioritering og det, som stod i jeres strategiplan, som I præsenterede for et halvt år siden? Så er det ikke medarbejdernes ansvar alene. Det skyldes også, at I ikke sikrer, at planen lever i hverdagen.

Planer bliver lavet, når vi ved mindst. For hver dag der går, bliver vi klogere på nogle af de præmisser, der lå til grund for planen. Så sæt tid af til at holde jer op på planen, revidere planen, udfordre planen og være kreative omkring jeres ambitioner.

I kan nå mere og nogle gange for mindre, hvis I konstant udfordrer jeres evne til at eksekvere.