Eksekvering

Seminar for ejerledere og direktører

Er du den eneste, der holder strategien i gang?

Når fremdriften afhænger af, at du hele tiden følger op, skubber på og samler trådene, bliver strategien hurtigt endnu en opgave på dit bord. På seminaret får du konkrete greb til at skabe tydeligt ejerskab, fælles fokus og en fast rytme for opfølgning, så ledergruppen og organisationen kan drive mere af fremdriften selv.

Kl. 08.30–13.30 København Fra 700 kr. ekskl. moms

Typiske udfordringer blandt tidligere deltagere

  • Strategien er formuleret, men fremdriften mangler

  • Ledergruppen har for mange initiativer i gang og for lidt fælles fokus

  • Opfølgning og fremdrift sker for sporadisk

  • Organisationen kæmper med at holde momentum i de strategiske projekter

Hvem er det for?

Seminaret er for dig, der har det øverste ansvar for at få strategien til at leve i hverdagen - typisk som:

  • Administrerende direktør i en mellemstor virksomhed

  • Ejerleder i en virksomhed, der er vokset ud af de små rammer

  • Medlem af ledergruppen med ansvar for at drive eksekvering på tværs af organisationen

Agenda

8.30 Ankomst, kaffe og let morgenmad

  • Velkomst og rammesætning – hvad betyder eksekvering for topledere i dag

  • Hvorfor strategier ofte mister momentum – og hvad der skal til for at lykkes

  • 20 spørgsmål der afslører, hvor din eksekvering taber fart

  • De 5 løft, der skaber størst fremdrift

  • Praktiske værktøjer til ledergruppen – så I kan følge op uden at drukne i drift

  • Erfaringsudveksling med andre direktører om, hvordan de arbejder med eksekvering

13.30 Tak for i dag

Det har du i hånden kl. 13.30

  • En klar prioritering af, hvilke strategiske initiativer der skal have ledelsens fokus først

  • Tydeligere ansvar for, hvem der skal drive de vigtigste initiativer videre

  • En konkret rytme for opfølgning, så strategien ikke mister momentum efter næste ledermøde

  • Et skarpere billede af, hvor jeres eksekvering typisk taber fart og hvad I skal ændre

  • Konkrete greb, du kan tage direkte med ind i ledergruppen og bruge til at skabe mere fremdrift uden selv at skulle drive det hele

Tilmelding

Fra strategi til handling – få mere ud af din strategi

Bare ring til os

24 66 31 11‍ ‍så klarer vi spørgsmål og tilmelding

Vælg tid

29. okt. 08.30-13.30 ‍Tilmeld

Øvrige datoer ‍ ‍Interesseliste

Sted

Beecon, Dybensgade 19, 1071 København

Pris (eks. moms)

Beecon kunder 700 kr.

Ikke-kunde 1.250 kr.

Årsaftale 3.000 kr. (ubegrænset antal)


Hvad siger tidligere deltagere?

“Dagen gav mig ro og rum til at se på virksomheden med nye øjne – og nogle af øvelserne ramte virkelig plet. Jeg gik derfra med både ideer og handlemod.”

- Ejerleder

“Det var enormt værdifuldt at høre, hvordan andre ejerledere tackler strategi og eksekvering. Jeg fik bekræftet, at vi ikke er alene om at kæmpe med det – og fik nogle gode greb med hjem.”

- Ejerleder


Kort om dagens værter og specialister

Anders Bjerregaard

Anders er direktør og partner i Beecon. Hans speciale er inden for ejerledelse, vækststrategier og eksekvering i små og mellemstore virksomheder.

Til dette seminar trækker Anders på sine mange års erfaring med tæt dialog i bestyrelser og direktioner omkring salg, vækst og eksekvering.

11+ års erfaring som SMV- og ejerlederrådgiver

Mere om Anders på LinkedIn

Karoline Ørsted Toft

Karoline er konsulent og partner i Beecon. Et af hendes specialer er at sikre fremdrift i projekter og organisationer. Fremdrift sker i kraft af mennesker der sammen flytter på ’noget’ og det kræver ofte en adfærdsændring for at lykkes sammen.

Det er med disse briller på at Karoline byder ind på dagens seminar om eksekvering.

+4 års erfaring med at skabe fremdrift og flytte adfærd

Mere om Karoline på LinkedIn


Tilmelding

Bemærk: Grundet begrænsede pladser, tillader vi os fuld opkrævning af seminarets pris ved afmelding senere end 7 dage før afholdelse. For gratis seminarer gælder ligeledes et no-show gebyr på 995,- eks. moms for afmeldinger af senere end 7 dage før afholdelse.

Forrige
Forrige

Personligt lederskab