Tre spørgsmål jeres ledergruppe bør kunne svare på.
Vinder I terræn i markedet? Arbejder I strategisk, eller taler I bare om det? Og hvad konkurrerer I egentlig på? Tre værktøjer, én time, ét samlet billede – klar til næste ledermøde.
Markedsbilledet
Jeres egne regnskabstal mod de konkurrenter, I reelt kæmper mod. Vinder eller taber I andele – og tjener I på dem?
Strategitrappen
Fem ja/nej-spørgsmål placerer jer på trappen fra formulering til opfølgning, med tal for, hvor 1.570 danske ejerledere står (CBS, 2020).
Konkurrenceparametrene
Tegn jeres value curve mod konkurrenterne. Hvor adskiller I jer reelt, og hvor hviler det på mavefornemmelse?
Vinder eller taber I terræn?
Skriv jeres CVR-nummer og 2–4 konkurrenters, så henter vi bruttofortjeneste og resultat af primær drift (EBIT) fra de offentlige årsrapporter. Beløb i mio. kr. Tal kan også tastes eller rettes direkte i tabellen.
Skriv jeres eget CVR først, derefter konkurrenternes. Tallene hentes fra de tre seneste offentliggjorte årsrapporter hos Erhvervsstyrelsen og kan rettes bagefter.
Udfyld tallene, så tegner billedet sig.
Med to komplette linjer (jer og én konkurrent) kan værktøjet vise andel af feltet, vækst og margin.
Kort sagt: Hvis I var investor med 100 mio. kr., ville I så investere i jeres eget marked?
Arbejder I strategisk – eller taler I om det?
Strategitrappen er udviklet af Center for Ejerledede Virksomheder på CBS og bygger på svar fra 1.570 danske ejerledere. Tre trin, fem grupper – jeres gruppe er det første trin, I ikke har taget. Et ja kræver, at I kan pege på det.
Fem svar, én placering.
Trappen viser, hvor det strategiske arbejde typisk knækker: mellem at formulere, eksekvere og følge op.
Hvad konkurrerer I egentlig på?
Sæt jer i kundens sted og vurder jer selv og konkurrenterne fra 1 (dårligst i markedet) til 5 (bedst). Klik i grafen for at flytte den valgte virksomhed. Hvis I ikke kan svare, hvordan skal kunderne så?
Pil ned vender skalaen, så 5 betyder lavest (bruges til pris). Prikken angiver, om vurderingen bygger på mavefornemmelse, tal eller kundeudsagn.
Kurven er en hypotese, indtil den er testet.
Ligger alle inden for ét point på en parameter, er den ikke en konkurrenceparameter. Det er adgangsbilletten.
Jeres strategiske udgangspunkt
Tre vurderinger, der tilsammen peger på, hvor I bør bruge kræfterne først. Tag det med til ledergruppen eller bestyrelsen næste gang I mødes.
Gennemfør de tre dele, så samler vi trådene her.
Sådan skal det læses
Det her er et hurtigt udgangspunkt, bygget til en time. Vurderingerne hviler på jeres egne svar og på offentlige regnskabstal – ikke på en analyse.
Når vi arbejder med det for alvor, kommer der fem ting til, som værktøjet ikke kan: interviews med jeres kunder om hvorfor de valgte jer, input fra medarbejderne, jeres egne tal på kunde- og produktniveau, konkurrenternes udvikling over tid, og en gennemgang af værdikæden fra kompetencer til kapacitet. Det er dér, hypoteserne bliver til beslutninger.
Strategitrappen: Center for Ejerledede Virksomheder, CBS / Ejerlederen.dk – undersøgelse blandt 1.570 danske ejerledere, 2020. Regnskabstal: Erhvervsstyrelsen, offentliggjorte årsrapporter.