Medarbejderengagement og en sund forretning hos TJEK Revision

TJEK stod for tre år siden i en situation, hvor der var behov for at få styr på det interne fundament. Forretningen havde negativ egenkapital, tjente ikke penge, og der var en tydelig bekymring for, om en ny strategi blot ville ende som endnu en skrivebordsstrategi. Sammen med Beecon gik TJEK derfor ind i en strategiproces med fokus på at skabe retning, involvere medarbejderne og omsætte strategien til konkrete initiativer, der kunne mærkes i hverdagen. Direktør for TJEK, Anders N. Pedersen, der er og var en central del af processen giver herunder sine tanker omkring forløbet.

 

Lidt om TJEK Revision og Rådgivning

Hos TJEK Revision arbejder de med revision og rådgivning til virksomheder, hvor både faglighed, nærhed og forståelse for kundernes hverdag er i centrum. De hjælper deres kunder med økonomi, regnskab og forretningsmæssige beslutninger og har fokus på at skabe løsninger, der giver mening i praksis. Deres styrke ligger i kombinationen af solid revisionsfaglighed og et tæt kendskab til de mennesker og virksomheder, de rådgiver.

TJEK Revision er en rådgivningspartner, der arbejder tæt på kunderne og understøtter både den daglige drift og den langsigtede udvikling af virksomheden. De har de seneste år haft et særligt fokus på at skabe en arbejdsplads med balance, trivsel og fastholdelse af medarbejdere, fordi de ser det som et vigtigt fundament for at kunne levere stærk rådgivning til kunderne. Med en strategi, der tager afsæt i både medarbejdere, kunder og forretning, har TJEK Revision de seneste år udviklet sig markant.

Lidt om strategiprocessen

Strategiprocessen hos TJEK Revision tog afsæt i et behov for at få styr på virksomhedens interne fundament. Forretningen stod et sted, hvor der var behov for mere retning, bedre sammenhæng og en strategi, der ikke kun blev formuleret på ledelsesniveau, men som også kunne forankres hos medarbejderne og mærkes i hverdagen.

Sammen med Beecon blev der skabt en struktureret proces, hvor TJEK Revision arbejdede med at fastholde den røde tråd og omsætte strategien til konkrete initiativer. Fokus blev lagt på det interne - medarbejderne, kulturen og balancen i hverdagen - fordi det blev vurderet som det vigtigste fundament for den videre udvikling af forretningen.

I stedet for at skabe en stor strategi, der risikerede at ende i skuffen, blev der arbejdet med mindre, målbare tiltag, som virksomheden kunne eksekvere på undervejs. Det gjorde strategien mere overskuelig og lettere at få ud at leve i organisationen.

 

Interview med Anders N. Pedersen

Hvilken udfordring stod I med inden I startede med at arbejde med os?

TJEK revisionen var jo et sted, hvor en revisionsforretning ikke skulle være. Vi tjente ikke penge. Det vigtige for os her i TJEK har jo været, at det ikke kun er os i ledelsen, der kan leve os ind i det her, men at vi har alle medarbejdere med. Min bekymring inden processen var det der med, om det blev en skrivebordsstrategi, og det var det første medarbejderne nævnte, da vi på et månedsmøde præsenterede, at nu skal vi have en ny strategi. Der var mange, der sagde: ‘Prøv at hør her, det bliver en skrivebordsstrategi, ligesom alle de andre har været.’

Hvordan var det at arbejde med Beecon?

Der har bare hele tiden været en god struktur. Det, der er blevet lovet, det er blevet overholdt. Det er vigtigt for mig. Benjamin har været en stor del af, at vi hele tiden har holdt fast i den røde tråd, og at strategien ikke bare skulle blive en skuffestrategi. Det er også fedt, at det ikke bare er et standardsetup, man køber ind i, men at det kan blive skræddersyet til den situation, man nu står i. Den sparring, vi fik har jo også været guld værd. Benjamin har jo ingen følelser eller økonomi i klemme, så han kan jo sige de ting, som vi andre måske går og tænker, men som måske er lidt sværere for os at videreformidle.

Hvad synes du om resultatet?

Vi har i store træk nået den strategi, der blev lagt for tre år siden. Medarbejderengagement har rykket sig betydeligt. Fra en tidligere NPS på omkring -67 til omkring +72. Samtidig oplever 97 % af medarbejderne, at de har den ønskede balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvilket var en central i den strategiske ambition. Der har også været en tydelig afledt effekt på økonomien, hvor virksomheden tidligere havde negativ egenkapital og underskud, kom TJEK i 2025 ud med det bedste resultat nogensinde på næsten 5 mio. kr.

Hvorfor er du glad for processen?

Jeg er jo glad for, at vi tog Benjamin og jer med ombord. Men det er dyrt, det koster penge, men jeg synes jo, at set i forhold til hvor man så kommer hen, der er det bare så godt givet ud, hvis man bruger det til noget og man får de rigtige folk med ind omkring. Vi havde jo ikke været her i dag, hvis vi ikke havde haft Beecon med. Hvis vi selv havde troet, vi kunne løfte det her, var vi aldrig kommet hertil. Det tror jeg ikke på. Det samarbejde, som vi har haft med hinanden, har haft en stor indflydelse på der, hvor TJEK er i dag. Det er helt sikkert.

 

Anders Nybo Pedersen

Direktør, TJEK Revision og Rådgivning

Interview v. Beecon, 2026

Næste
Næste

Opbygning af segmenter for VKST (Nu Velas)