Strategi for bæredygtighed gør én vision til 8 konkrete projekter

Af Anders Bjerregaard

April 2021

 

Brunata og den grønne omstilling

Brunata er en dansk virksomhed med omkring 300 medarbejdere og mere end 100 års erfaring i løsninger, der optimerer boligers og bygningers energiforbrug. Virksomheden er dybt involveret i arbejdet med at sikre en grønnere verden via maksimal udnyttelse af energiressourcer. 

Fra holdning til handling på bæredygtighed

For at skabe momentum og sikre holdning til handling, besluttede Brunata at 2023 strategien med fordel kunne have en bæredygtigheds-dimension, som på en overskuelig, transparent og let tilgængelig måde samlede, forankrede og ensrettede de mange forskellige mulige og igangværende initiativer.

Gennem hele forløbet har målet med samarbejdet været at sikre prioriteter med størst mulig effekt på CO2 aftryk i virksomheden såvel som hele værdikæden fra leverandører til kunder, at bæredygtighed bliver nærværende for alle i virksomheden, de nødvendige miljøcertificeringer sikret, og der bygges videre på fundament for fremdriftsstruktur og -kultur i de projekter der definerer bæredygtighedsstrategien.

Bæredygtighed i øjenhøjde

For at få de store visioner og begreber ned på gulvet og ud i livet, har vi, i tæt samarbejde med adm. direktør Keld Forchhammer og følgegruppen af ledere og medarbejdere i Brunata, skabt et eksekveringsforløb, der bryder de overordnede planer ned i 8 bæredygtighedsprojekter med tilhørende aktiviteter og en fælles eksekveringsstruktur. Sammenhængen mellem bæredygtighedsstrategien og den overordnede strategi gør det også meget lettere for ledere og medarbejdere i Brunata at drive projekterne. Og dét er afgørende for at kunne levere på målene i virkeligheden. 


Styrken ved at lægge tyngden på implementeringsprocessen er, at man ikke drukner de gode intentioner i PowerPoints og post-it notes på mødelokalets glasvægge, men ender med en operationalisérbar plan.

Vi har gennem mange år haft stor glæde af at arbejde sammen med Beecon om, hvordan vi bedst muligt implementerer strategi, så den virker i hverdagen.
— Adm. direktør Keld Forchhammer